Et sprog er et værktøj og en vej, der hjælper os med at lære om oprindelige kulturer og traditioner. Det hjælper også folk til identificere sig selv. Groft sagt er der 6500 sprog i brug i verden. Men der er også mange tabte sprog i historien. Tabte sprog, eller uddøde sprog, ikke længere har modersmål, især hvis sproget ikke har nogen levende efterkommere. Det adskiller sig fra begrebet et "dødt sprog", hvor et sprog stadig er i brug, men ikke længere er modersmål i et fællesskab, f.eks. Latin.
Denne blog vil se på nogle tabte, døde eller uddøde sprog og historien og kulturen bag dem. Hvem talte disse sprog? Hvilken generation tilhørte de? Hvad var der i deres kulturer? Og vigtigst af alt, hvorfor døde de ud?
#1. Latin: Et dødt sprog eller et uddødt sprog?
Latin betragtes som et dødt sprog frem for et uddødt sprog. Det var det officielle sprog i det antikke romerske imperium. Men intet land taler det officielt nu, i hvert fald ikke i sin klassiske form. Nogle mennesker hævder, at latin døde ud, da Romerriget mistede kontrollen over sine kolonier. Men nogle mennesker insisterer på, at latin stadig er i brug, men det udvikler sig som tiden går. Det blev fortsat talt indfødt af folk i Italien, Gallien, Spanien og andre steder.
Mens debatten fortsætter, finder folk ud af, at der ikke er nogen dato i historiens annaler, der markerer slutningen på latin som et talesprog. Selvom Vatikanet stadig leverer nogle masser på latin, ville ingen i verden bruge latin til at kommunikere. Du finder muligvis tegn på latin, der findes på mange sprog i Europa. Faktisk er latin blevet til fem sprog - italiensk, spansk, fransk, portugisisk og rumænsk. Italiensk er det sprog, der er tættest på latin. Leksikalsk lighed med italiensk er 89% med fransk, 82% med spansk, 80% med portugisisk, 77% med rumænsk.
Forskere sammenligner udviklingsprocessen for gammelengelsk med latin, men det er ikke det samme tilfælde. Hvis man sammenligner gammelengelsk med engelsk, taler vi hver dag; det er klart, at de er meget forskellige. Elizabethansk engelsk er stadig mest forståeligt for os, men Chaucers engelsk, der stammer fra 14 -tallet, er meget mindre. Den eneste forskel mellem engelsk og latin er, at gammelengelsk udviklede sig til moderne engelsk, mens latin diversificerede og gav anledning til en række forskellige sprog. Derfor tror folk, at latin er et uddød eller tabt sprog. Måske kan vi tro, at latin nu bor på andre sprog.
Latinsk historie
Latinens historie er cirka 2700 år. Omkring 700 f.Kr. opfandt det romerske folk sproget. Det romerske folk var ikke altid magtfuldt. Først boede de i en lille bebyggelse skrånende op mod Palatine Hill. Romerne boede i Latium. Det var ikke et land, men en region. På det tidspunkt var det et mangfoldigt sted. Latium var hjemsted for mange grupper, og det romerske folk var kun en del af dem. Mens de var i familie, havde hver sin egen etnicitet, religion, sociale organisation og sprog.
Ifølge legenden blev Rom grundlagt i 753 f.Kr. af tvillingebrødrene Romulus og Remus. Det sprog, som det romerske folk talte før latin, er stadig ukendt. Dog opstod latin først på Palatine Hill. Gennem den romerske republiks magt blev det det dominerende sprog i Italien og efterfølgende i hele det vestlige Romerrig, før det til sidst blev et dødt sprog. Det sprog, der tales af Roms grundlæggere, ville have lignet sprog, der blev talt af nabofolk, hvorfra det var afledt. Det lignede meget de oscanske og umbriske dialekter.
Når man sammenligner latin, oscansk og umbrisk gennem håndskripter fra oldtiden, er det klart, at de deler masser af fælles ordforråd og grammatik. De tre sprog danner Kursiv sprog. Etruskerne havde også en enorm indflydelse på latin, især på skrevet latin. Latin opstod skriftligt kort efter grundlæggelsen af Rom. Det har en historie på mindst 2500 år. Latin lånte det etruskiske alfabet og udviklede det til sit eget alfabet.
Betydningen af latin
Det latinske sprog var vigtigt og har stadig indflydelse. Det var meget forskelligartet på det sene stadie mundtligt. Således udviklede den så mange romanske sprog senere. På trods af den enorme indflydelse på differentieringen af romanske sprog, påvirkede latin også betydeligt, hvordan engelsk udviklede sig over tid.
Latin påvirkede det engelske sprog, da kristendommen bredte sig. England var en overvejende katolsk nation indtil Henry VIII, og folk gennemførte den katolske messe på latin. Således er et betydeligt antal latinbaserede ord forbundet med masse og andre aspekter af den kirkelige proces. Alterfor eksempel stammer fra latinsk oprindelse. Desuden vedtog det britiske retssystem også mange latinske ord. Mellem 40 og 90 procent af de engelske ord kommer fra latin, afhænger af situationen.
Udover disse sproglige præstationer spiller latin også en rolle i religion og uddannelse. Den største religiøse gruppe, der bevarer latin som officielt sprog, er Katolske kirke. Det er også Det Hellige Stols officielle sprog. Den offentlige tidsskrift, Acta Apostolicae Sedis, sætter latin som sit primære sprog. Vatikanstaten er også hjemsted for verdens eneste automatiske kasseremaskine, der giver instruktioner på latin.
Selvom latin ikke er et almindeligt emne i de fleste asiatiske lande, er det populært i resten af verden. Latin er et obligatorisk kursus for år 11 og 12 studerende, hvis de vælger at studere humaniora i Spanien. Det er også obligatorisk for studerende i Polen, der studerer jura, medicin, veterinær- og sprogstudier. I både Nord- og Sydamerika er latin oftere et valgfag.
#2. Koptisk: Et dødt kristendommens sprog
Det koptiske sprog er den sidste fase af gamle egyptiske Sprog. Selvom det ser meget anderledes ud end tekster skrevet i gammelt egyptisk ved hjælp af hieroglyfer, hænger de sammen. Den brugte det græske alfabet. Desuden er koptisk en kombination af hieroglyffer, demotiske og hieratiske sprog. Som et resultat er dette sprog meget cool og spændende. I modsætning til de tidlige stadier af egyptisk, som bruges hieroglyfisk skrift, hieratisk script eller demotisk script, Koptisk, suppleret med syv breve lånt fra demotisk skrift. Koptikere erstattede også tidligere egypternes religiøse udtryk og udtryk med ord lånt fra græsk.
Lærere opdeler normalt det koptiske sprog i 6 dialekter, der tales i Øvre Egypten og to i Nedre Egypten. Asyūṭic eller Sub-Akhmīmic blomstrede i det 4. århundrede. Det bevarede en tekst af Evangelium ifølge Johannes og af Apostlenes Gerninger og en række gnostisk Dokumenter. Sahidic var oprindeligt Thebes dialekt; efter det 5. århundrede var det standardkoptikeren i hele Øvre Egypten. Det er en af de bedst dokumenterede og velkendte dialekter.
Dialekterne i Nedre Egypten var Bashmūric og Bohairic. Ikke mange mennesker kendte Bashmūric. Bohairic var oprindeligt dialekten i den vestlige del af Nedre Egypten. Bohairic har været til religiøse formål siden det 11. århundrede af alle koptiske kristne. De seneste koptiske tekster stammer fra 14 -tallet.
Koptisk historie
Det gamle egyptiske sprog gennemgik en række faser, indtil det endelig nåede det koptiske sprog. Gamle egyptere udviklede det hieroglyfiske sprog, der angav ord og ideer, der blev brugt i templer og grave. Templets skriftlærde forenklede det til at danne hieratisk og til sidst demotisk for normale mennesker, der ikke kunne skrive begge former. Den dialekt, der bruges i dag, er bohairisk, men kun til religiøse ritualer i kirken. Det er sikkert at sige, at det koptiske sprog er et dødt sprog.
Det egyptiske sprog har den længste dokumenterede historie, fra 3200 f.Kr. til det koptiske sprog på sin sene fase. Forskere refererer til det tidligste forsøg på det koptiske sprog var, da folk forsøgte at skrive egyptiske navne i det græske alfabet. Efter den muslimske erobring af Egypten af arabere begyndte islam at sprede sig i det 7. århundrede. Arabisk erstattede snart det koptiske sprog. Ved begyndelsen af det ottende århundrede besluttede kalif Abd al-Malik ibn Marwan, at arabisk erstatte Koine græsk og koptisk som det eneste administrative sprog. Det koptiske sprog døde gradvist ud.
Koptisk sprog og kristendom
Det koptiske sprog var kristendommens første sprog. Begreberne Kopt og Koptisk bruges forskelligt til at betegne enten medlemmerne af den koptisk ortodokse kirke, det største kristne organ i Egypten, eller som generiske betegnelser for egyptiske kristne. Efter den islamiske erobring måtte kirken oversætte Bibelen til arabisk på grund af det faldende antal indfødte koptiske talere. Den ortodokse kirke har imidlertid taget flere skridt for at genoplive det koptiske sprog igen. Pave Kyrillos IV, den 110. pave i Alexandria og patriark af St. Mark., Opfordrede kristne til at donere for at bygge et videnskabeligt institut for det koptiske sprog. Han forpligtede til, at bønner kun skulle være på det koptiske sprog og udpegede præst Takla til at undervise kristne i koptisk.
Hvis man ønsker at lære kristendommens historie og kultur, ville det være meget nyttigt at lære det koptiske sprog. Hvis du også lærer koptisk, kan du hurtigt lære græsk, hieroglyffer, demotiske og hieratiske sprog.
#3. Gammelt kinesisk: Et dødt sprog lever i litteratur
Den antikke kineser, eller den gamle kinesisk/arkaiske kineser, er den ældste attesterede fase af kinesisk. Det er også forfader til alle de moderne variationer af kinesisk. På gammelt kinesisk repræsenterede hver karakter et monosyllabisk ord. Selvom dette skriftsystem ikke var fonetisk, blev hver karakter tilpasset til at matche et lignende lydende ord. Selvom der er masser af dialekter, forbliver skriftlig kinesisk uændret. Den gode bevarelse af gammel litteratur gav gamle kinesere mulighed for at lære om den skriftlige form for arkaisk kinesisk. Det nordlige kinesiske folk har mindre forskellige dialekter, mens de sydlige dialekter lyder så meget forskellige fra hinanden.
Geography plays a role in diversifying Chinese dialects. While Northern China is mostly plains, Southern China is mountainous. In this manner, Northern dialects sound similar because people can easily rejse from one place to another. But Southern people could not get out of the mountains in ancient times easily; thus, the language cannot merge with other dialects. Chinese is a group of languages or dialects in China. It’s not just one language. For example, Cantonese, Mandarin and Hokkien are all Chinese.
Gamle kinesers historie
Gammelt kinesisk var det almindelige sprog under det tidlige og midterste Zhou -dynasti (11. til 7. århundrede f.Kr.), hvis tekster indeholder inskriptioner om bronze -artefakter, poesien om "Shijing", historien om "Shujing" og dele af Yijing . Arbejdet med at rekonstruere gamle kinesere startede med filologer fra Qing -dynastiet. Sproget ligner differentieringen af latin. Systematisk er den stadig i brug til uddannelsesmæssige formål. Det udvikler sig imidlertid og bliver enklere. Der er mange gamle kinesiske ord og slang på moderne kinesisk.
Kinesiske tegnindskrifter på skildpadder kan dateres tilbage til Shang-dynastiet, som stammer fra 1766-1123 f.Kr. Det beviser, at skriftsproget har eksisteret i mere end 3,000 år. Det kinesiske skriftsprog bruger enkelte karakteristiske symboler eller tegn til at repræsentere hvert ord i ordforrådet, en egenskab, der deles af tidlige skriftlige systemer som egyptisk hieroglyffer.
Det gamle kinesiske sprog blev ikke bevidst fremmet af nogen kejsere i historien, men der var flere mislykkede forsøg på at forsøge at gøre det til et ensartet sprog. Faktisk var mandarin først ved fremme af skoleuddannelsessystemet efter grundlæggelsen af Kina ikke det officielle sprog i Kina. Der er stadig masser af mennesker, der ikke kan tale mandarin frem for deres egen dialekt.
Forskellen mellem moderne og gammel kinesisk
Selv om det gamle kinesiske sprog deler store ligheder med det moderne kinesiske, er de meget forskellige i udtale, grammatik og ordforråd. De fonetiske elementer i de fleste kinesiske tegn giver tip til deres gamle kinesiske udtaler. Gammel kineser var ikke helt ubøjelig. Det besad et rigt lydsystem, hvor aspiration eller hård vejrtrækning differentierede konsonanterne.
På grund af massive ændringer i sprog og script ved ingen præcis, hvordan det gamle kinesiske sprog lød i tale. Forskere, der fokuserede på rimpraksis i gammel poesi, formåede at rekonstruere nogle af dens fonologi. I modsætning til moderne kinesiske varianter, såsom mandarin, var gammelt kinesisk sandsynligvis et sprog uden toner.
Konklusion
Mange gamle sprog forsvandt, da deres civilisation faldt på grund af krig eller kulturel integration med en dominerende civilisation. I dag er flere sprog i fare på grund af omsorgssvigt, til sidst at blive tabt eller døde sprog. Det er vigtigt at have en oversigt over et mindre sprog, fordi det er den eneste måde at forstå indfødt subkultur ved siden af mainstreamkulturen. Gamle sprog er også værdifulde for moderne sproglige studier. Fordi moderne sprog stammer fra disse ældre sprog, kan de gå tabt eller dø, men det er vores ansvar at holde historien i live.
